Bøjletandlæge: Med en usynlig bøjle kan du blive stolt af dit smil!

Tog du et grundigt kig på billedet, inden du klikkede på artiklen her? Vi er klar over, at den usynlige bøjle fra Invisalign ikke er hundrede procent usynlig – men hvis du ser på billedet, vil du opdage, at det er tæt på.

Som professionel bøjletandlæge har vi dedikeret klinikken hos You Smile I Smile til Invisalign af én enkelt årsag; det er den, der får de største smil frem på patienternes læber. Hvorfor? Fordi den er usynlig, og i en verden, hvor æstetik og udseende betyder meget for vores selvværd, er dét vigtigt at tage med. Vi ønsker ikke at tage smilet fra nogen – heller ikke mens tandretningen står på – og derfor er det nødvendigt med en usynlig bøjle, der tillader dig og alle andre patienter at smile, mens tænderne rykkes.

Bøjlen fra Invisalign består af en tandskinne til over- og undermund, der er produceret af gennemsigtig plastik udviklet specifikt til formålet af Invisalign Technologies. At den kan sidde så tæt på tænderne, at den er mere eller mindre usynlig, skyldes, at hver enkelt tandskinne udarbejdes ud fra en nøje tilrettelagt behandlingsplan med individuelle aftryk af patientens tænder samt fotografier og røntgenbilleder.

 

 

Sådan virker Invisalign

De individuelle skinner produceres hos Invisalign Technologies i USA, og det kan lade sig gøre, fordi teknologien tillader det. Specialisterne kan nemlig programmere tandretningen skridt for skridt med udgangspunkt i førnævnte materialer, og det betyder, at det er muligt at visualisere, hvordan hver enkelt tand rykkes fra uge til uge – og dermed kan der produceres individuelle tandskinner, som passer nøjagtigt til patientens tandstilling.

Den usynlige bøjle skal som udgangspunkt bæres 22 timer i døgnet for at virke optimalt, og det betyder, at du kan fjerne den, mens du spiser og plejer dine tænder med tandbørste og tandtråd. Er der en enkelt dag, hvor du skal til et særligt arrangement, eller skal du dyrke kontaktsport, kan du sagtens fjerne skinnerne i det respektive tidsrum. Det er altså enkelt og let at bruge den usynlige bøjle, og du kan fortsat spise og leve, som du plejer.

I takt med at tænderne rykkes, skal tandskinnerne skiftes, så de hele tiden passer. Det gør du selv hver 14. dag, og du får udleveret skinner til 6-8 uger ad gangen, så du kun skal til kontrol hos bøjletandlægen, når du skal have nye skinner.

 

 

Få en gratis forundersøgelse

Invisalign kan bruges til at rette alt fra overbid og underbid til krydsbid og skæve tænder, men der kan være tandstillinger, der er så komplekse, at det er nødvendigt med andre metoder. Vil du vide, om Invisalign kan anvendes til at rette dine tænder, skal du forbi en certificeret bøjletandlæge til en forundersøgelse; hos You Smile I Smile er forundersøgelsen gratis og uforpligtende.

Det betyder i al sin enkelthed, at du ikke forpligter dig til at takke ja til en Invisalign-behandling, selvom du har fået en forundersøgelse – og du skal heller ikke betale noget, medmindre du vælger at få rettet dine tænder hos os.

Forundersøgelsen varer cirka 30 min., og tiden bruger vi på flere forskellige ting. Først og fremmest tager vi et kig på dine tænder for at se, om tandstillingen er egnet til Invisaligns usynlige bøjle. Derefter tager vi aftryk af tænderne samt fotografier og røntgenbilleder, ligesom vi udarbejder et udkast til en individuel behandlingsplan, så du ved: 1) Hvor lang tid behandlingen kommer til at tage, og 2) hvor meget det kommer til at koste.

Efter forundersøgelsen sender vi aftryk, billeder og behandlingsplan til Invisalign Technologies, som udarbejder en 3D-visualisering af hele forløbet, så du kan se processen og ikke mindst det endelige resultat. Først herefter har du alle de nødvendige informationer om en eventuel tandretning med Invisalign, og med dem i hånden kan du vurdere, om du vil fortsætte behandlingen.

 

Overvejer du en gratis forundersøgelse, så kontakt klinikken i Valby. Hos You Smile I Smile mener vi, at alle fortjener et flot smil, og vi glæder os til at hjælpe dit på vej.

FAQ

Hvad er en bøjletandlæge?

Som ordet antyder, er en bøjletandlæge en tandlæge, der arbejder med tandregulering. Hos You Smile I Smile har vi dedikeret klinikken til Invisalign, fordi vi mener, det giver de bedste resultater både under og efter behandlingen.

Hvor synlig/usynlig er bøjlen fra Invisalign?

Tandskinnerne fra Invisalign udarbejdes specifikt efter din tandstilling, og det betyder, at den slutter helt tæt omkring tænderne, og dermed er den næsten fuldstændig usynlig for omverdenen.

Kan alle tandgener rettes med Invisalign?

Som udgangspunkt kan Invisalign bruges til alle former for tandregulering, men i særligt komplekse tilfælde kan det være nødvendigt med togskinner. En forundersøgelse hos en certificeret bøjletandlæge kan afgøre sagen for dit vedkommende.

Gratis forundersøgelse

— Få et flot og naturligt smil