Invisalign (invisiline – invisaline) – få et flot smil uden togskinner

Har du hørt om Invisalign – alternativt invisiline eller invisaline – som er en metode til at få rettet tænderne uden brug af togskinner? Det er enkelt og effektivt, og tandbøjlen er næsten usynlig. 

Gennem de seneste år har Invisalign vundet større og større popularitet blandt danskerne, og det skyldes uden tvivl, at bøjlen ikke bare er effektiv og skånsom – den er også mere eller mindre usynlig for omverdenen. Du kan altså få rettet dine tænder uden den skarpe metalbøjle, der ellers kendetegner tandregulering hos særligt børn og unge, og du kan fortsætte dit liv præcis som hidtil, selvom du bruger bøjlen.

Inden vi går nærmere ind i detaljerne omkring pris og forundersøgelse, vil vi gerne fortælle lidt mere om selve systemet, der er udviklet i USA. Det er nemlig helt unikt, og der udarbejdes en individuel behandlingsplan for hver enkelt patient, så dit smil bliver nøjagtigt, som du drømmer om.

 

 

Forstå systemet bag Invisalign

Kender du nogen, der har fået rettet tænder, eller har du søgt lidt på nettet for at finde ud af mere om den usynlige bøjle, så er du ganske givet stødt på ordene “invisiline” og “invisaline.” Begge dele er egentlig et udtryk for det samme – nemlig Invisalign – det er bare stavet eller udtalt forkert.

“Invisalign” er en sammentrækning af de to engelske ord “invisible” og “align,” der henholdsvis betyder “usynlig” og “at sætte noget på en lige række.” Med det i baghovedet er det tydeligt, hvad Invisalign gør; hjælper med at placere tænderne på en lige række med usynlige hjælpemidler.

Systemet fungerer på den måde, at patienten – lad os forestille os, at det er dig – kommer ind på klinikken til en forundersøgelse, hvor vi undersøger, om din tandstilling egner sig til at blive rettet med Invisalign. Det gør de fleste tandsæt, og hvis det også er gældende for dig, tager vi røntgenbilleder samt fotografier af dine tænder, ligesom vi tager et aftryk af din tandstilling. Herefter udarbejder vi et individuelt behandlingsforløb, og til sidst sender vi det hele til Invisalign Technologies i USA. Her producerer specialtandlæger en 3D-film, der visualiserer, hvordan bøjlen kan rykke dine tænder fra uge til uge, og den slutter naturligvis med et billede af, hvordan dit smil kommer til at se ud efter endt behandling.

Filmen sendes tilbage til os, så du kan se den, og først herefter skal du beslutte, om du vil gå videre med tandreguleringen eller ej. Forundersøgelsen er gratis, og når vi er nået til dette punkt i processen, vil du også kende den endelige pris for din behandling.

 

 

Sådan foregår det rent praktisk

Selve bøjlen fra Invisalign består af en eller to plastikskinner (alt efter om det er overmunden, undermunden eller begge dele der skal rettes), som du skifter hver anden uge. Skinnerne er produceret af en gennemsigtig plast med udgangspunkt i det materiale, vi sender videre til Invisalign Technologies, og derfor passer de perfekt til lige præcis dit tandsæt.

Meget skånsomt rykkes dine tænder fra uge til uge ved hjælp af skinnen, som du skal bære hele døgnet – dog ikke når du spiser og plejer dine tænder – og hver anden uge skifter du selv den brugte skinne ud med en ny. Hver 6.-8. uge skal du til kontrol på klinikken, hvor vi tjekker, at tænderne flytter sig, som de skal, og hvor du får udleveret skinner til den efterfølgende periode.

Vi kan ikke sige nøjagtigt, hvor lang tid det tager at skabe dit drømmesmil, da det afhænger af kompleksiteten i din tandstilling, men det vil du få at vide efter forundersøgelsen. På den måde ved du præcis, hvad du går ind til, hvor lang tid det kommer til at tage og ikke mindst hvad det kommer til at koste.

 

Husk at det er gratis og uforpligtende at få en forundersøgelse på vores klinik i Valby. Vi glæder os til at byde dig velkommen, og vi håber, vi kan hjælpe dig med at få det smil, du drømmer om!

FAQ BOKS

Hvad er Invisalign?

Invisalign er et system til tandregulering, hvor man anvender skinner lavet af gennemsigtig plast. Metoden er skånsom og effektiv sammenlignet med togskinner, og tandlægen har langt bedre kontrol over tændernes bevægelse.

Hvordan kommer man i gang med Invisalign?

Ønsker du at få rettet dine tænder med Invisalign, skal du først til en forundersøgelse hos en certificeret Invisalign-behandler. Her vil tandlægen vurdere, om det er muligt, og efterfølgende vil I gennemgå alle de praktiske detaljer vedrørende processen og prisen, så du har et oplyst grundlag at beslutte dig på.

Kan alle få rettet tænder med Invisalign?

Som udgangspunkt kan både børn, unge og voksne få rettet tænder med Invisalign, og langt de fleste tandstillinger egner sig. Er tandsættet meget kompliceret, kan det dog være nødvendigt med togskinner.

Gratis forundersøgelse

— Få et flot og naturligt smil