Tandbøjle eller tandskinne: Få usynlige bøjler, og bliv glad for dit smil

Er du ked af dit smil? Sidder tænderne skævt, eller er du træt af dit overbid? Mange mennesker skjuler deres smil bag hænderne – eller lader ganske enkelt være med at smile – og det er ærgerligt. Smil skaber nemlig glæde!

“Smil til verden og verden smiler til dig” er et ordsprog, de fleste kender, og der er et gran af sandhed i det. Hvis du møder verden og dine medmennesker med et smil, får du som regel et smil tilbage. Det er en selvforstærkende gestus, der glæder både dig selv og den, der modtager smilet – og netop derfor bør ingen være kede af at smile.

Hos You Smile I Smile mener vi, at alle har fortjent et flot smil, og derfor har vi dedikeret klinikken til den usynlige tandbøjle fra Invisalign, som vi mener, giver de bedste resultater både under og efter behandlingen. Invisalign er et unikt system, der giver os god kontrol over, hvordan og hvornår de forskellige tænder skal rykkes, og da tandskinnen samtidig er usynlig og langt mere skånsom end traditionelle togskinner, er det den løsning, langt de fleste af vores patienter foretrækker.

 

 

Hvordan fungerer Invisalign?

Helt grundlæggende er Invisalign en diskret metode til tandregulering. Selve behandlingen foregår med en tandskinne, der er produceret af gennemsigtig plast ud fra fotografier, røntgenbilleder og aftryk af dine tænder, og som derfor passer perfekt til din tandstilling. Skånsomt og effektivt rykkes tænderne fra uge til uge, og da du selv skifter tandskinnen hver 14. dag, skal du kun til kontrol på klinikken hver 6. eller 8. uge, så vi kan tjekke, at behandlingen forløber, som den skal.

Hvordan kan man producere tilpassede tandskinner, tænker du måske, men svaret på det er ret enkelt. Når du kommer til din indledende forundersøgelse på klinikken, laver vi et tandaftryk samt tager billeder og røntgenbilleder af dine tænder, og med dem i hånden udarbejder vi en individuel behandlingsplan, der trin for trin beskriver, hvilke tænder der skal rykkes, og hvornår og hvordan det skal gøres. Alle informationerne sender vi videre til en række Invisalign-specialister, der sidder hos Invisalign Technologies i USA med det ene formål at visualisere hvert enkelt skridt i processen, så tandskinnerne kan produceres.

Visualiseringen udmønter sig i øvrigt i en 3D-film, hvor du kan følge behandlingen trin for trin og ikke mindst se det endelige resultat, inden du kaster dig ud i tandretningsprojektet.

 

 

Hvor meget koster en Invisalign-behandling?

Det kan lyde omstændeligt med en tandregulering, og det tager da ofte også fra 6-15 måneder at få rettet tænderne med Invisalign, men det er heldigvis ikke nær så slemt som at gå med den traditionelle tandbøjle, du ser hos mange børn og unge – der er nemlig mange fordele ved Invisalign:

1) Tandskinnen er gennemsigtig

2) Tandreguleringen er skånsom for tænder og tandkød

3) Smerterne begrænser sig til irritation/milde smerte ved skift af skinne

4) Du skal kun til kontrol hver 6.-8. uge

Overvejer du, om Invisalign kunne være noget for dig, er du naturligvis interesseret i at høre mere om prisen, og den tager vi et nærmere kig på nedenfor.

Først og fremmest kan vi fortælle, at det altid er gratis og uforpligtende at komme til en forundersøgelse hos You Smile I Smile. Her vurderer vi, om din tandstilling er egnet til at blive rettet med Invisalign. I langt de fleste tilfælde er det muligt, og både børn, unge og ældre kan anvende tandbøjlen. Herefter tager vi fotografier, røntgenbilleder og aftryk af tænderne og påbegynder en individuel behandlingsplan, så vi kan fortælle dig mere om processen og beregne prisen for din specifikke tandregulering.

Prisen varierer fra person til person alt efter, hvor kompliceret tandreguleringen er. Som udgangspunkt koster det mellem 20.000-49.000 kr. for en behandling, men som nævnt får du den nøjagtige pris at vide under forundersøgelsen – vi tillader nemlig ikke uforudsete økonomiske overraskelser på vores klinik. 

Er det mange penge i dine ører, og har du svært ved at finde så stor en sum på én gang, tilbyder vi fleksible betalingsmuligheder. Vi finder ganske enkelt en løsning, der passer til dit budget og dit rådighedsbeløb – for alle fortjener et flot smil!

FAQ BOKS

Er You Smile I Smile certificeret Invisalign-behandlere?

Ja. Hos You Smile I Smile har vi dedikeret klinikken til Invisalign-systemet, og vi er naturligvis certificerede behandlere.

Hvad er en usynlig tandbøjle?

Den usynlige tandbøjle er et unikt system fra Invisalign, hvor tænderne rettes med en gennemsigtig tandskinne, der er mere eller mindre usynlig for omverdenen.

Hvem kan bruge den usynlige tandskinne?

Langt de fleste tænder kan rettes med den usynlige tandskinne fra Invisalign, men hvis du er i tvivl, kan du få en forundersøgelse hos en certificeret Invisalign-behandler.

Gratis forundersøgelse

— Få et flot og naturligt smil