Tandregulering er ikke kun for børn – få rettet dine tænder med usynlig tandbøjle

Hænger du fast i tanken om, at tandretning kun er noget, man får gjort, mens man går i folkeskole? Flere og flere unge og voksne vælger at få rettet tænderne, og den usynlige bøjle fra Invisalign er perfekt til formålet.

Der er ingen tvivl om, at langt de fleste, der får rettet deres tænder, får det gjort, mens de går hos den lokale skoletandpleje. Faktisk er det ca. 25 procent af en årgang, der får bøjle på af den ene eller anden årsag – men aldrig på grund af skæve tænder alene. Er du en af dem, der har en tandstilling, som er mere skæv end charmerende, og fik du ikke bøjle på, da du var barn, så kan du stadig nå det.

Hos You Smile I Smile byder vi hver dag velkommen til voksne patienter, der ønsker at få rettet deres tænder, så de kan få nøjagtig det smil, de drømmer om. Uden at bære togskinner, vel at mærke – vi bruger nemlig den usynlige tandbøjle fra Invisalign, når vi retter tænder.

 

 

Hvem er You Smile I Smile?

Har du ikke hørt om You Smile I Smile, skyldes det måske, at vi på sin vis er en forholdsvis ny tandlægeklinik. Når vi siger “på sin vis,” er det, fordi vi har mange års erfaring med egen klinik – nemlig Valby Tandklinik som hjælper patienter med alle tandrelaterede behandlinger lige bortset fra tandregulering. Skal du have rettet tænderne, foregår det i stedet hos You Smile I Smile, som er en afdeling under Valby Tandklinik, der er hundrede procent dedikeret til den usynlige tandbøjle fra Invisalign.

Det store fokus på Invisalign betyder, at vores tandlæger er specialister på området. En fordel der kommer dig til gode helt fra begyndelsen, når du træder ind ad døren til en af vores gratis og uforpligtende forundersøgelser. Her taler vi nemlig om mulighederne med den usynlige bøjler, vi kigger på din tandstilling og vi snakker om priserne for en tandregulering. Når du forlader klinikken igen, er du fuldt klædt på til at tage en beslutning om, hvorvidt Invisalign – og You Smile I Smile – er den rette løsning for dig. 

 

Hvad er Invisalign helt nøjagtig?

Du har sikkert forstået, at Invisalign er en såkaldt usynlig tandbøjle, men hvad vil det sige? Kort fortalt er Invisalign en tandskinne, der er produceret af gennemsigtig plast og tilpasset patientens nøjagtige tandstilling. Det betyder, at bøjlen sidder helt tæt på tænderne, og ikke mindst at den er mere eller mindre usynlig for omverdenen.

Samtidig er tandskinnerne lette at tage af og på, og de skal ikke bæres, mens du spiser. På den måde kan du fortsætte med at leve livet, som du altid har gjort uden at ændre på dine spise- og sportsvaner.

En behandling med Invisalign varierer tidsmæssigt fra patient til patient, men som udgangspunkt tager det et sted mellem 9-15 måneder at få rettet tænderne. Nogle gange går det hurtigere, andre gange tager det længere tid – det afhænger af din nuværende tandstilling, men da vi udarbejder en individuel behandlingsplan, vil du kende processen og tidshorisonten, inden du går i gang med behandlingen.

 

 

Er Invisalign kun for voksne?

Nu har vi talt meget om, at den usynlige tandbøjle er perfekt til dig, der ønsker at få rettet tænderne i en voksen alder, men betyder det, at det kun er voksne, der kan få glæde af Invisalign? Nej. I realiteten kan både børn og unge få tænderne til at makke ret ved hjælp af den gennemsigtige tandskinne, men der kan være hel eller delvis egenbetaling forbundet med det.

Er dit barn under 16 år, er hun eller hun tilknyttet den kommunale skoletandpleje, og her er det ikke sikkert, at Invisalign er en mulighed. Ønsker I derfor at skifte tandlæge – for eksempel til You Smile I Smile – så vil der være en egenbetaling på 35 %. 

Har du derimod en datter eller en søn, der er mellem 16-18 år, så er vedkommende en del af fritvalgsordningen, og dermed kan I selv vælge, hvilken tandlæge der skal stå for tandretningen – og her kan I med fordel vælge en certificeret Invisalign-behandler, så dit barn slipper for de skæmmende togskinner.

FAQ

Hvad koster et tandretning med Invisalign?

Prisen for en behandling med Invisalign varierer fra patient til patient, men den ligger som udgangspunkt et sted mellem 20.000-50.000 kr.

Kan alle voksne få rettet tænder med Invisalign?

Der er ingen aldersbegrænsning på tandregulering med Invisalign. Det er udelukkende din tandstilling, der afgør, om dine tænder kan rettes med systemet.

Kan børn også få rettet tænder med Invisalign?

Ja. Både børn og teenagere kan få rettet tænder med Invisalign, men det kan være forbundet med egenbetaling.

Gratis forundersøgelse

— Få et flot og naturligt smil