Invisalign – Invisiline – Invisaline: Er det bare flere ord for samme teknik?

Har du hørt om “invisiline” eller “invisaline,” og er du usikker på, hvad det er – om det er det samme som Invisalign? Så er du ikke den eneste, og vi giver dig forklaringen lige her.

Invisalign er et populært produkt til tandretning, og konceptet består af tandskinner til henholdsvis over- og undermunden, som er mere eller mindre usynlig – og deraf kommer navnet. “Invisalign” er nemlig en sammentrækning af de to engelske ord “invisible” og “align,” som betyder “usynlig” og “at sætte noget på en lige linje”.

Spørgsmålet er, hvor “invisiline” og “invisaline” kommer ind i billedet? 

Det er i virkeligheden meget enkelt – det er nemlig blot forkert udtale eller stavning af Invisalign. Så for at svare på spørgsmålet i overskriften; ja, ordene “Invisalign,”invisiline” og “invisaline” er flere ord (omend forkerte) for samme teknik.

 

Er du i tvivl?

Er du alligevel usikker på, om det er den rette behandling, du bliver tilbudt, kan du undersøge, om den tandlæge, du besøger, er certificeret Invisalign-behandler. Det er nemlig ikke muligt at udbyde en Invisalign-behandling, medmindre tandlægen og dermed klinikken er certificeret.

 

 

Der findes certificerede Invisalign-behandlere over hele landet, og langt de fleste steder kan du få en gratis og uforpligtende forundersøgelse, så du kan høre mere om konceptet, inden du siger ja til en behandling. Der er mange informationer at hente på nettet, men det er alt andet lige mere betryggende at tale med en tandlæge, der kan gå i dybden med at forklare forløbet for netop din tandretning.

Til en forundersøgelse vil du også få et bedre indblik i prisen for din aktuelle behandling (hvis du vælger at gå videre med den, naturligvis), hvilket er essentielt, da den kan være svær at vurdere ud fra de informationer, du kan finde på nettet. Hos You Smile I Smile siger vi som udgangspunkt, at en tandretning med Invisalign koster et sted mellem 20.000-50.000 kr., og det er trods alt lidt af et spænd.

 

Få en fleksibel afdragsordning

Mister du pusten et øjeblik, når du hører, hvad en tandretning koster? Det er forståeligt – det er mange penge for de fleste. Når det er sagt, kan du heldigvis i langt de fleste tilfælde få en afdragsordning hos tandlægeklinikken. Det kan du i hvert fald hos You Smile I Smile.

Når vi opretter en afdragsordning, gør vi det i tæt dialog med dig som patient. Det er nemlig muligt at tilpasse ordningen, så den matcher dit budget. På den måde kan du vælge at betale over eksempelvis 6, 12, 18 eller 24 måneder alt efter, hvordan din økonomi ser ud – og vi kan også forlænge løbetiden yderligere, hvis du har brug for det.

FAQ

Hvad er invisiline og invisaline?

Kort fortalt er det blot en forkert udtalelse eller stavning af den populære teknik til tandretning; nemlig Invisalign.

Hvor gammel skal man være for at få rettet tænder med Invisalign?

Der er ingen aldersgrænse for tandretning med Invisalign, og der er udviklet et særligt system til børn og teenagere.

Kan alle tandlæger behandle med Invisalign?

Nej, det kræver en særlig certificering at udbyde behandling med Invisalign, men der findes certificerede behandlere over hele landet.

Gratis forundersøgelse

— Få et flot og naturligt smil